Profil
Sundhedsfagligt personale med de rette kompetencer
Demens Pleje og Omsorg består af personer, der ønsker at gøre en forskel for andre, og som samtidig har de rette kompetencer til at levere den mest optimale tilgang til personer ramt af demens.
Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, pædagoger og plejemedhjælpere med erfaring – det er vores forudsætning for at ansætte medarbejdere.
Vi vil ikke gå på kompromis med fagligheden. Derfor opgraderer vi, hvis vi mangler medarbejdere til en vagt. Vi går et trin op – ikke ned. Eks.: Vi bliver bedt om at der kommer en SOSU-assistent, men vi har ikke flere den dag – så sender vi en sygeplejerske.
Det gør vi, da det er altafgørende for vores virke, at vi kan stå inde for vores arbejde. Det gælder både den demensramte og de pårørende, således alle involverede parter ved at de rette erfaringer og kompetencer er til stede.
Hos Demens Pleje og Omsorg deler hele organisationen ny viden inden for vores fagområde. Det gælder lige fra ledelsen til medarbejderne. På denne måde er vi nemlig med til at sikre, at vi altid har den nyeste viden og kan levere en helstøbt ydelse. Der vil altid være nye metoder og teorier inden for vores felt, og vi holder os derfor opdateret så alle ansatte har de bedste betingelser for at yde en nærværende og professionel indsats. Sparring på tværs af organisationen gør, at vi besidder en stor faglig ballast.
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker ramt af demens? Vi søger sundhedsfaglige medarbejdere, som har eller vil tage ABC Demens kurser.